Dansk Landbrugsmuseum byder velkommem til MejeRigtige Historier, en udstilling om mælk, ost og smør.

Mælk og mælkeprodukter har spillet en stor rolle i danskernes mad siden stenalderen, og med andelsmejeriernes udbredelse i slutningen af 1800-tallet kommer der for alvor gang i eksporten. Ikke mindst af smør.

 Danmark udvikler sig i den periode til verdens største smøreksportør. 

Udstillingen fortæller de mange historier på vejen fra hjemmemejerier på gårdene og til enorme multinationale virksomheder. Udstillingen er ligesom denne side inddelt i syv rum:

  1. Forbrugeren skaber mælken – Om forbrugerens forhold til mælk og mælkeprodukter
  2. Mælk skal pakkes ind – Om emballagens udvikling
  3. Mejerierne – Mejeriets historie, fra det første andelsmejeri til de store enheder vi kender i dag
  4. Mejeriernes personer – Om nogle af de mennesker, der har løftet det danske mejerieventyr
  5. Mælk kommer fra køer – Om Koen og malkningen
  6. Mælkemad – Om mælkens rolle i danskernes køkken
  7. Læringsrummet - her på siden er det en kildesamling, i udstillingen er det en mulighed for at slappe af, snakke om det man har set eller tilgå denne hjemmeside
Formålet med hjemmesiden er at præsentere udstillingen, men også at skabe en platform for de informationer der ikke kom med i udstillingen.
Efterhånden vil der blive lagt flere og flere billeder, tekster, videoer og genstandsbeskrivelser op, og snart vil I også kunne besøge udstillingen virtuelt idet vi får besøg af en fotograf, der vil sørge for en visuel gengivelse af udstillingen her på siden.
God fornøjelse

Klik og besøg rummene herunder

   
5 Dyrene 4 personer 6-maden 3 mejeriet 2 emballage 1- forbrugere 7-læring Panoramabillede